Ungarsk vin er af høj klasse! af: Rasmus Palsgård

FEINSCHMECKEREN

I vores daglige jagt på de store vine fra Italien, Frankrig og USA glemmer vi, at der også er andre nationer, der laver formidabel vin. Ungarn er en af dem. Det tidligere kejserrige er overset i vinsammenhæng, og det er synd, for der produceres vin i verdensklasse, som tilmed kan erhverves for en slik, når man sammenligner med eksempelvis Frankrig, Italien og USA. Engang var ungarsk vin de europæiske kongers foretrukne, men som i mange andre tilfælde satte sovjettiden og kommunismen en stopper for kvalitetsproduktionen af vin. Nu er tiden kommet til en ny storhedstid i Ungarn.

Her guider jeg dig til de vigtigste områder og vine i Ungarn. https://feinschmeckeren.dk/vin/ungarsk-vin-hoej-klasse/

Tokaj
”Kongernes vin, vinenes konge.” Sådan beskrev den franske konge Louis d. 14. de søde vine fra Tokaj i Nordøstungarn over for sin primære elskerinde Madame de Pompadour. I 1703 gav den daværende fyrsten af Ungarn og Transsylvanien, Francis Rakoczi (27.03.1676-08.04.1735), en flaske tokaj fra sin ejendom til Louis d. 14., der blev så begejstret for vinen, at han begyndte at servere den på Versailles.

Tokaj er Ungarns mest kendte vinområde, og det er tilmed verdens ældste afgrænsede vinområde, der som det eneste vinområde i verden er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Allerede i 1730 blev Tokaj inddelt i tre underområder på baggrund af jordbundsforhold, mængden af soleksponering og potentialet til at udvikle botrytis, en særlig svampeinfektion i druerne kendt som ædel råddenskab. Denne afgrænsning og klassificering fandt altså sted, 125 år før den oprindelige klassifikation i Bordeaux blev etableret.

Netop den ædle råddenskab er det, der gør Tokaj til noget specielt. Sammen med Sauternes i Bordeaux, Neusiedler See i Østrig og flere områder i Tyskland er Tokaj særligt eksponeret for botrytis. Botrytis angriber druerne sidst på sæsonen, hvor den penetrerer drueskindet, der får druerne til at tørre ind, hvilket får sukkerindholdet til at stige. Samtidig afgiver botrytis også smag til den endelige vin i form at noter af tørret citrusfrugt, honning og safran.

Den mest kendte søde vin er typen tokaji aszu. Det har tidligere været ganske kompliceret at forstå de mange forskellige sødmegrader af aszu, men for et par år siden blev reglerne lavet om, således at der er først kan være tale om tokaji aszu, når restdruesukkerindholdet i vinen er på minimum 120 gram per liter.

Flot balance
Der er med andre ord tale om meget søde vine, der primært egner sig til dessertkøkkenet. Når tokaji aszu ikke bliver en kvalm oplevelse, skyldes det, at der er en masse syre til stede i vinene. Den primære drue, furmint, har et naturligt højt syreindhold, og det er det, der er med til at balancere tokaji aszu, så den ikke opleves for sød.

I den helt søde afdeling har Tokaj vinverdenens formentlig mest ekstreme vin kaldet tokaji essencia. Kun de mest modne, senhøstede druer bliver udvalgt og plukket enkeltvis af meget rutinerede plukkere, hvoraf de mest effektive kan samle seks til otte kilo på en dag. Ud af denne yderst beskedne mængde er det kun cirka seks procent af druernes vægt, der kan udvindes til vin, fordi mængden af vand er så lav. Essencia vil typisk have mellem 450 og 700 gram naturligt restsukker per liter, hvilket gør det så ekstremt sødt, at det skal nydes i meget små kvantiteter. Det er en næsten ubeskrivelig oplevelse at smage essencia, for det er så intenst og rigt i smagen, at det skal prøves, før man forstår det. Essencia holder blot tre procent alkohol, fordi gæren ganske enkelt ikke kan overleve i det søde miljø.

Tokaji aszu er en af de vine i verden, der har den længste levetid. Det høje sukker- og syreindhold gør, at vinen kan holde i mange årtier frem.

Desuden bliver der også lavet elegante, mineralske tørre hvidvine i Tokaj på furmint-druen, og disse er afgjort værd at stifte bekendtskab med.

Eger og tyreblodet
Regionen Eger ligger sydvest for Tokaj og nordøst for hovedstaden, Budapest. Mest kendt er området for vintypen egri bikaver, også kendt som tyreblod. Selv om referencen stammer tilbage fra 1500-tallet, kender vi bedst vinen som den noget tvivlsomme rødvin til små priser tilbage i koldkrigstiden. Den type vine fås stadig, men en lang række ambitiøse og dygtige producenter laver bikaver på meget højt niveau. Reglerne foreskriver, at der skal være minimum 50 procent lokale druesorter i bikaver. Her holder mange sig til sorten kekfrankos – i Østrig kendt som blaufränkisch – men også druen kadarka anvendes. Derudover er det druer såsom cabernet sauvignon, cabernet franc og pinot noir, der anvendes. Et af de bedste eksempler kommer fra den lille producent St. Andrea, hvis Hangacs Bikaver 2008 er en vin i særklasse. Det er sjældent at opleve pinot noir og cabernet sauvignon i samme vin, men det fungerer strålende med en kombination af lethed, elegance og saft og kraft. Der er mørke bær, mentol, krydderier og peber, og balancen sidder lige i skabet.

Villany – det mediterrane hjørne
Villany er Ungarns sydligste vinområde, som ligger på samme breddegrad som Cotes du Rhone. Det er et varmt område med middelhavslignende klima, hvorfra der hovedsageligt bliver lavet højkvalitets rødvine, fordi druerne trives godt i de varme somre og milde vintre. Det er cabernet sauvignon, merlot, kékfrankos og cabernet franc, der giver de områdets bedste vine. Mange indflydelsesrige vinskribenter har ligefrem skrevet, at Villany i virkeligheden er det sted, cabernet franc trives bedst, hvilket er en bemærkelsesværdig udtalelse om druen, der ellers har sit ophav i Loire og Bordeaux.

Også merlot viser international klasse i området. Vinen Solus fra producenten Gere Attila har flere gange slået legenden Petrus, som koster mange tusinde kroner, fra merlots arnested, Bordeaux.

Forvent intense, kraftige og krydrede vine med markante tanniner og mørk, koncentreret frugt.

Nagy-Somlo – sprøde, mineralske hvidvine
Sammen med Eger, Tokaj og Villany er Nagy-Somlo de vigtigste vinområder i Ungarn. Nagy-Somlo er landets mindste vinområde og ligger nord for Ungarn næststørste turistattraktion efter Budapest, Balatonsøen. Nagy-Samlo er kendt for sine hvidvine, der kommer fra områdets karakteristiske landskab, en såkaldt butte, altså en bakke/bjergtop på base af vulkansk jord. Den lavaholdige jordbund giver vinene en nærmest røget, stenet mineralitet, der er unik for området.

Gennem århundreder har befolkninger troet på, at Nagy-Somlos vulkanske jord har haft positive indvirkninger på alt fra blodmangel til lammelse. En legende fortæller også om, hvordan monarker og aristokrater sendte fertile kvinder til området for at drikke vinen med de maskuline kræfter for at sikre, at de ville føde dem en mandlig efterkommer.

Druen juhfark er den, man skal kigge efter. Den gror udelukkende i Nagy-Somlos vulkanske jord, og den er eminent til at absorbere den mineralske rene smag.

Vidste du, at …
… der kun er tre lande i verden, hvis ord for vin ikke stammer fra det latinske vinum. Det drejer sig om græsk (oinos), tyrkisk (sarap) og ungarsk (bor). Det får historikere til at antage, at den ungarske vinkultur kan dateres tilbage til før Europas øvrige vinkultur, og at den har fungeret uafhængigt af datidens romerrige.

Her kan du finde gode ungarske vine
Ungarsk vin er – foruden tokaji aszu – ikke specielt udbredt hos danske vinforhandlere, men der findes en håndfuld dygtige importører af ungarsk vin i Danmark. Det drejer sig blandt andet om Laszlo´s VinHungaria Vinimport og Wine Zone.

Dette indlæg blev udgivet i Info. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *