Berlingske Tidende: Donau vine

DONAUVINSøren Frank slutter denne søndag sin rejse langs Dunaufloden gennem de gamle vin-nationer i Central- og Østeuropa.                                                                  Vin.                                                                                                                                                    En moderne vinkultur på forbavsende højt internationalt niveau er vokset op i Ungarn. Jeg slutter min øst-ekspedition af i Budapest og bliver her bekræftet i, at Ungarns vinkultur er et par hestehoveder foran de andres.

Livet efter “okseblod

Berlingske Tidende/4.sektion/søndag 29.maj 211/MS  Tekst og foto: Søren Frank // sof@berlingske.dk  

Mon ikke mange fri-læsere blev endegyldigt vaccineret mod ungarsk vin, dengang i Sovjet-1970’erne, hvor Irmas hylder bugnede med »Okseblod« fra statsvineriet i Eger i det nordøstlige Ungarn? Det var en tynd, lys og stikkende vin – i grel modsætning til den oprindelige mørke Bikavér-vin, som netop ifølge myterne fik sit navn fordi den i 1500-tallet farvede de ungarske soldaters skæg så dybt rødt, at de rivaliserende tyrkerne frygtede, at barbarerne havde drukket tyreblod. Ærgerligt at fortidens synder skal skygge for det faktum, at Ungarn i dag er et af de Central- og Østeuropæiske lande med den absolut højeste vinkultur: Man ser det med det blotte øje i Villany, som ligger på den pannoniske slette i det sydvestlige Ungarn.

Her ligger de prestigefuldt designede vingård side om side og ligner snarere Napa Valley i Californien eller et andet oversøisk vindistrikt. Og vinen lige så. De oprindelige lokale druer – først og fremmest kadarka, en tidligt modnende drue med lav syre og tannin, som giver lette, letdrikkelige vine – forsvandt med vinlusen, phylloxera, som hærgede det meste af Europa sidst i 1800-tallet. I dag er det Bordeaux-druerne cabernet sauvignon, cabernet franc og merlot, der dominerer ganske som i Napa Valley.

Som i Napa er scenen et langt stykke hen af vejen domineret af gentlemanfarmers og internationale, konsulterende ønologer. Og for at det ikke skal være løgn, er det også så varmt her – klimaet er submediterant – at vinen næsten smager oversøisk. Forleden serverede jeg en flaske syrah fra Joseph Bock blindt for mine kolleger, som uden undtagelse gættede på, at der var tale om en vin fra den nye verden. Selv priserne ligner Napa, prestige-cuvéerne fra de fire førende producenter, som jeg besøger i Villany, er helt oppe i 500 kronerklassen – mellemlaget kan dog gøres lidt over de 100 kr. Det er ikke meget, vi ser til disse nye ungarske supervine herhjemme. Hvad enten det skyldes prisniveauet eller andre forhold, så er eksporten relativt lille, producenterne sælger typisk 80-90 procenter af produktionen på hjemmemarkedet.

»Og vi kunne såmænd sælge det hele i Ungarn, hvis vi ville – eksporten er mere for at sprede budskabet,« siger Andrea Gere, datter af Atilla Gere, som hører til Villanys, og dermed også Ungarns absolut førende navne. Ikke desto mindre må man undre sig over; at der i Budapest findes tilstrækkeligt mange velhavere i disse tider; hvor Ungarns økonomi ikke ligefrem er gunstig med priser, som nærmer sig vesteuropæisk niveau, samtidig med at gennemsnitsindtægten ligger på ca. 3.000 kr. om måneden.                                                                                                                                                              1991 ER DER STORE ÅRSTAL for Villany og ungarsk vin, for det var året, hvor jorden igen blev givet tilbage til folket efter at have været nationaliseret under kommunismen. Umiddelbart havde folk dog generelt hverken den fornødne kapital eller know how til at stable en kvalitetsproduktion på benene. Vinkulturen var gået i stå under sovjettiden, hvor alt var indstillet på maskinel storproduktion, og det ikke var muligt for bønderne at rejse ud og søge inspiration. For Atilla Geres vedkommende var den ledende østrigske producent, Franz Weninger fra Burgenland, åbningen ud til den store verden.

Weninger, som er en af Østrigs bedste rødvinsproducenter, kom med både internationale vine, know how og finanser; og den dag i dag, hvor Gere har 60 ha og producerer en halv million flasker årligt og sagtens kan selv, har han og Weninger stadig et joint venture-projekt på 10 ha kørende med egen label.

Som alle andre Villany-producenter er Gere begyndt at gøre særligt meget ud af cabernet franc-druen. Dels finder man den mere spændende på det aromatiske plan, dels er der kun få andre steder i verden (Loire, St. Emilion), hvor denne drue spiller førsteviolin. Under Gere/Weninger-label’en (245 kr.) laver man en lækker saftig og moderne blåbærduftende version. Cabernet franc spiller også en hovedrolle i husets flagskib Kopar (275 kr.) blandet med 40 procentmerlot og 10 procent cabernet sauvignon: En magtfuld vin som med sin dybe, tørrede sveskefrugt og fine mineralitet næsten minder mig om priorat fra Catalonien. Og så er der selvfølgelig merlot’en Solus (345 kr.) som i 2004 tævede selveste Petrus i blindsmagning i Østrig – bestemt også en flot vin i den kurante årgang 2007.

Sauska er en anden og helt ny topproducent i Villany, grundlagt i 2003 af lampefabrikanten Christian Sauska, som bor i Budapest. De første tre år af det topmoderne vineris levetid var amerikaneren Paul Hobbs fra Napa Valley konsulent, og det mærker man bestemt på husets stil. Det er tydeligt, at man går efter moden frugt og frem for alt moden garvesyre.

Vinene er ekstremt bløde, glatte, saftige og meget internationale i stilen. Husets bedste vine er nummererede cuvée – den som falder mest i min smag er Cuvée 7 fra 2008-årgangen – en blanding af lige dele cabernet franc, – sauvignon og merlot lagret på 100 procent ny eg. En fed, lasket vin med sveske, lakrids, chokolade og a whopping 15 procent alkohol.

Vylyan er en anden af de førende producenter, som benytter en international konsulent. Her er man dog gået til Bourgogne og har hentet Jean-Pierre Confuron fra huset Chanson, formentlig fordi man her – udover den obligatoriske cabernet franc og bordeaux-blandingerne – gør en del ud af pinot noir. Huset ledes på udsædvanlig vis af en kvinde – Monika Debreczeni – som siden hendes mand døde i 2004 har haft ansvaret for det moderne vineri med en årsproduktion på 600.000-700.000 flasker.

Jeg bliver i Budapest bekræftet i, at Ungarns vinkultur er et par hestehoveder foran de andres. På byens vinmuseum, Kiraly Borhaz, smager jeg dels en tør hvidvin fra Tokaji (som jo ellers er kendt for dine ædelsøde vine) på harslevelü-druen, en spændende mineralsk rieslingagtig, men dog fadlagret vin med toner af honning og bivoks. Desuden en monumental sød Tokaji 5 puttonyos fra Pannon Tokaji.

Et par gode røde Villany-alternativer fra det prismæssigt knap så pebrede Szekszard. Og sidst men ikke mindst et par kopper fremragende okseblod fra det kølige nordøstlige Eger-distrikt, som trods den påbudte blanding, der ofte involverer bl.a. de lokale druer kekfrankos og kadarka, har en elegant burgundisk bærret fremtoning med en interessant mineralsk tone. Den ene 07 Pajados fra Gal Lajos, den anden Egri Bikavér Hangács terroir fra producenten St. Andrea (145 kr.) som faktisk er en af de desværre få ungarske vine, jeg smager, som kan fås på det danske marked.

Attila Gere, Sauska, Weninger-Gere,Vylyan, St.Andrea og Vida Winery fra Szekszard importeres af LASZLO´s Vin/Hungary   www.ungarskevine.dk 

OBS! Taksigelse til Søren Frank!                                                                                                              Okseblod, som var en dansk opfindelse. Købt og transporteret som bulkvin af enkelt(!) druesort, tappet på flaske, designet etiketten i Danmark og præsenterede det for forbrugerne som den legendariske Tyreblod/Bikavér cuvée vine. Aller sidst skete det i 2004 hos Irma, købt (90 US cent/liter) også som bulkvin fra sandjord vinregion – Kunsag- hvor vinstokkene også tjener et andet formål, nemlig at holde det på det flyske sand! Heldigvis den daværende ungarske landbrugsattache meldte fuppet til EU-fødevarekommissionen og Irma fjernede Okseblod vine fra hylderne. I Ungarn har der ellers ALDRIG eksisteret Okseblod vine, men skaden er sket! Dog…f.eks. østrigerne har kæmpet for at komme tilbage på markedet siden kølervæske skandalen. Nu har de fundet formen, og gør det godt, ligesom ungarer -ifølge artiklen af Søren Frank – i de sidste 27 år nu! (tilføjet af Laszlo) 

Dette indlæg blev udgivet i Info. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *