ARTIKLER

Ungarske vine tilbage i verdenseliten

Kilde: “hotel & restaurant” – Maj 2006 – af Merete Munk

Der er ingen tvivl om, at ungarerne  producerer vin, der er med i verdenseliten. Siden kommunismen faldt i 1989 har de kæmpet for at komme fri af produktion af vin til massekonsum i Østblokken. I stedet ville de skabe kvalitetsvin til de kræsne partnere i EU – i skarp konkurrence med New World- der er en betegnelse for nye vinlande som Australien og New Zealand. De ungarske vine er imidlertid helt forskellige fra de oversøiske vine, de er om noget ” europæiske” i stilen. Elegante, nuancerede og drue- typiske. Desuden produceres Tokaji – kongernes vin, vinens konge – igen efter de klassiske forskrifter. Der, hvor ungarerne har fokuseret mest, er inden for teknologien. Selvfølgelig er der nyplantede vinmarker, og dyrkningen af markerne foregår maskinelt og effektiv, men endnu vigtigere er det, at hygiejnen i kældrene, tapningen af vinen samt opbevaringen under modning er blevet højteknologisk. Vi har set nærmere på landet i Donau-dalen.

Landet omkring Donau
Ungarn ligger i Donau-dalen. Floden deler landet i to dele – samtidig med- at den er grænseflod til Slovakiet. Landet består primært af sletteland i læ af Alperne. Centraleuropas største sø- Balatonsøen- ligger i Ungarn. Der er fastlandsklima med varmt forår som i Italien, varme, tørre somre og kolde vintre. Enkelte områder har forholdsvis høj luftfugtighed, andre områder har problemer med frost, mens store områder har problemer med tørke.
Der produceres cirka fem millioner hl vin i Ungarn på cirka 130.000 hektar vinmarker. Heraf ligger to tredjedele i området øst for Donau mod den rumænske grænse. Området kaldes Alföld, Den Nedreungarske slette med Pusztaen, der tidligere var en uopdyrket, vidtstrakt slette. Den er i dag Ungarns bedste landbrugsjord. På grund af den udbredte tørke, kan det være et problem at få druer af høj kvalitet. Det er også mest druer til sekt til det tyske marked, der produceres her.
Ungarn har fire vigtige vinregioner: Matra-alja, ( alja betyder foden af bjerge) Eger-Bükk-alja og helt oppe ved den russiske grænse øst for Donau mod Slovakiet,                          Tokaj-hegyalja.

“Tyreblod” fra Eger, Ungarns burgognedistrikt
Eger har sydvendte vinmarker på skråninger og bløde bakker. Regionen ligger i det nordøstlige Ungarn, og her kommer foråret sent. Legenden om “tyreblod” stammer fra et stort slag mod tyrkerne i 1552, hvor de troede, at ungarernes “røde” tænder skyldtes tyreblod og ikke rødvin. Navnet kendes også fra Szekszard området. Vinen hedder Szekszardi Bikaver på ungarsk, den er en mærkevare og indeholder blandt andet druerne Kekfrankos, Cabernet Sauvignon, Medoc Noir, Blue Oporto, Merlot og Kadarka. Her laves røde vine på enkeltdruer, således som det er blevet populært i New World: Cabernet Sauvignon og Merlot og desuden på blandinger af for eksempel Merlot og Kekfrankos. Hvide vine på Chardonnay og Olaszrizling er blevet populære, så vine på områdets traditionelle drue, Leanyka er svære at finde.
Vest for Eger ligger der utallige vinmarker på Matra-bjergenes skråninger. Der produceres hvidvine på druer plantet i 60’erne og 70’erne, druer som franske Chardonnay og Sauvignon Blanc, tyske Müller, Thurgau, østrigske Grüner Veltliner og italienske Welschriesling og Traminer. De traditionelle druer, Harslevelü (Lindeblad) og Leanyka (Pige), Kiralyleanyka(Prinsesse) giver også fine vine. Der dyrkes også blå druer i underdistriktet Nagyrede. Den mest berømte vingård er “Gyongyos udt.Johnjos Estate”, der ejes af St. Ursula i Bingen og drives af” den flyvende kældermester”, englænderen Hugh Ryman. Hans bedste vine er på Chardonnay og Merlot. Her produceres desuden koshervin.
Bükk-alja området er skærmet af Bükk(Bøge)-bjergene. Der produceres især mousserende vin på Welschriesling og Furmint.

Tokaji er flydende guld, honning på flaske
Den nordligste region hedder Tokaj-hegyalja. Tokaj er navnet på hovedbyen. Mellem de to floder Tisza og Bodrog i ly af Karpaterbjergene angribes druerne i det fugtige efterår af ædelt råd. Der produceres udgæret grundvin, Szamorodni Szaraz(tør) og Szamorodni Edes(sød)  på druerne Furmint, Harslevelü og Muskat. Den førstnævnte er tør, fordi der ingen angrebne druer er med i gæringskarret, den bliver halvtør, hvis der havde været angrebne druer med, men ikke nok til, at man vil håndplukke til puttonyos, som er kurve med 20 til 25 kilo angrebne druer.
Kældermesteren tilsætter frugtmosen fra tre-, fire-, fem-, eller seks puttonyos til et “gøncifad” med 136 liter udgæret grundvin. På etiket eller flaskehals kan man læse, hvor mange puttonyos, der er tilsat. Området indgik en række joint-venturekontrakter efter murens fald. I dag kan udlændinge eje jorden alene. Vest for Donau, syd for de lave udløbere af Alperne, ligger det nordlige og sydlige Transdanubien og Balatonsøen.

Ungarns bordeauxdistrikt
I det sydlige Transdanubien ligger Villany-Siklós, Mecsek-alja og Szekszard. Mecsek-alja er hvidvinsproducerende de to andre rødvinsproducerende. I det nordlige Transdanubien ligger vinslottene Balatonboglár, syd for Balatonsøen: Badacsony, Balatonrured,Csopak, Etyek, der er en af de nyeste og Somló, der er Ungarns mindste. Den øvre ungarske slette strækker sig ind i Østrig og Slovakiet. Her ligger Mór, Aszár-Neszmély og Pannonhalma, Sukoró-alja og helt ved Ferö-tó (Neusiedlersee) Sopron, der kaldes den ungarske Burgenland.
Det sydligste af vindistrikterne, der ligger ved den kroatiske grænse er Villany, Siklos, hvor romerne allerede dyrkede vin for over 2000 år siden, da området var under romersk herredømme og hed Pannonia. Det er især i det østlige område, der i dag dyrkes fremragende vin på især franske druer. De gæres som éndruevine eller som blendede. I Siklos området er det især hvide vine på franske og italienske druer. Området har Ungarns varmeste og mest solrige klima, der giver lang modningssæson.

Enestående mikroklima
Der var været produceret vin ved Balatonsøen siden romerne besatte landet. Vinen var endog så god, at den blev sendt til den romerske kejser. I Badacsony-distriktet er jorden meget let at opvarme basaltklippen i undergrunden og løs i overfladen. Søen giver området et helt enestående mikroklima og det er primært hvidvin på Pinot Gris og Welschriesling, der produceres på vinmarkerne på terrasserne på søbrinkene. Også Sylvaner, Muskat og Gruner Veltliner. Der dyrkes også vin på traditionelle ungarske druer som Keknyelü og Zöldszilvani.
Del Balaton i det sydlige Balaton er en af landets nyeste vinregioner. Det er internationale druer, der dyrkes Chardonnay, Sauvignon Blanc, Traminer,  Semillon, Welschriesling og Muskat Ottonel. Den lokale drue, Leanyka og til rød vin Pinot Noir og Merlot. På de fleste etiketter står der “Balaton”- “Lake Balaton”- eller “Balatonboglåri district”. Sidstnævnte distrikt producerer desuden mousserende vin på Chasselas ligesom i Luxembourg og Schweiz.

Berlingske Tidende /4.sektion/søndag 29.maj 211/MS                                                                                    Tekst og foto: Søren Frank //sof@berlingske.dk                                                              DONAU VINE Søren Frank slutter denne søndag sin rejse langs Donau floden gennem de gamle vin-nationer i Central-, Østeuropa. En moderne vinkultur på forbavsende højt internationalt niveau er vokset op i Ungarn. Jeg slutter min øst-ekspedition af i Budapest og bliver her bekræftet i, at Ungarns vinkultur er et par hestehoveder foran de andres.

Livet efter “okseblod“!                                                                    Mon ikke mange fri-læsere blev endegyldigt vaccineret mod ungarsk vin, dengang i Sovjet-1970’erne, hvor Irmas hylder bugnede med »Okseblod« fra statsvineriet i Eger i det nordøstlige Ungarn? Det var en tynd, lys og stikkende vin – i grel modsætning til den oprindelige mørke Bikavér-vin, som netop ifølge myterne fik sit navn fordi den i 1500-tallet farvede de ungarske soldaters skæg så dybt rødt, at de rivaliserende tyrkerne frygtede, at barbarerne havde drukket tyreblod. Ærgerligt at fortidens synder skal skygge for det faktum, at Ungarn i dag er et af de central-, østeuropæiske lande med den absolut højeste vinkultur: Man ser det med det blotte øje i Villany, som ligger på den pannoniske slette i det sydvestlige Ungarn. Her ligger de prestigefuldt designede vingård side om side og ligner snarere Napa Valley i Californien eller et andet oversøisk vindistrikt. Og vinen lige så.                                                                                                              De oprindelige lokale druer – først og fremmest portugieser, en tidligt modnende drue med lav syre og tannin, som giver lette, letdrikkelige vine – forsvandt med vinlusen, phylloxera, som hærgede det meste af Europa sidst i 1800-tallet. I dag er det Bordeaux-druerne cabernet sauvignon, cabernet franc og merlot, der dominerer ganske som i Napa Valley. Som i Napa er scenen et langt stykke hen af vejen domineret af gentlemanfarmers og internationale, konsulterende ønologer. Og for at det ikke skal være løgn, er det også så varmt her – klimaet er submediterant – at vinen næsten smager oversøisk.

Forleden serverede jeg en flaske syrah fra Joseph Bock blindt for mine kolleger, som uden undtagelse gættede på, at der var tale om en vin fra den nye verden. Selv priserne ligner Napa, prestige-cuvéerne fra de fire førende producenter, som jeg besøger i Villany, er helt oppe i 500 kronerklassen – mellemlaget kan dog gøres lidt over de 100 kr.

Det er ikke meget, vi ser til disse nye ungarske supervine herhjemme. Hvad enten det skyldes prisniveauet eller andre forhold, så er eksporten relativt lille, producenterne sælger typisk 80-90 procenter af produktionen på hjemmemarkedet.

»Og vi kunne såmænd sælge det hele i Ungarn, hvis vi ville – eksporten er mere for at sprede budskabet,« siger Andrea Gere, datter af Atilla Gere, som hører til Villanys, og dermed også Ungarns absolut førende navne. Ikke desto mindre må man undre sig over; at der i Budapest findes tilstrækkeligt mange velhavere i disse tider; hvor Ungarns økonomi ikke ligefrem er gunstig med priser, som nærmer sig vesteuropæisk niveau, samtidig med at gennemsnitsindtægten ligger på ca. 3.000 kr. om måneden.

1991 ER DER STORE ÅRSTAL for Villany og ungarsk vin, for det var året, hvor jorden igen blev givet tilbage til folket efter at have været nationaliseret under kommunismen. Umiddelbart havde folk dog generelt hverken den fornødne kapital eller know how til at stable en kvalitetsproduktion på benene. Vinkulturen var gået i stå under sovjettiden, hvor alt var indstillet på maskinel storproduktion, og det ikke var muligt for bønderne at rejse ud og søge inspiration.

For Atilla Geres vedkommende var den ledende østrigske producent, Franz Weninger fra Burgenland, åbningen ud til den store verden. Weninger, som er en af Østrigs bedste rødvinsproducenter, kom med både internationale vine, know how og finanser; og den dag i dag, hvor Gere har 60 ha og producerer en halv million flasker årligt og sagtens kan selv, har han og Weninger stadig et joint venture-projekt på 10 ha kørende med egen label. Som alle andre Villany-producenter er Gere begyndt at gøre særligt meget ud af cabernet franc-druen. Dels finder man den mere spændende på det aromatiske plan, dels er der kun få andre steder i verden (Loire, St. Emilion), hvor denne drue spiller førsteviolin. Under Gere/Weninger-label’en (245 kr.) laver man en lækker saftig og moderne blåbærduftende version.

Cabernet franc spiller også en hovedrolle i husets flagskib Kopar (275 kr.) blandet med 40 procentmerlot og 10 procent cabernet sauvignon: En magtfuld vin som med sin dybe, tørrede sveskefrugt og fine mineralitet næsten minder mig om priorat fra Catalonien. Og så er der selvfølgelig merlot’en Solus (345 kr.) som i 2004 tævede selveste Petrus i blindsmagning i Østrig – bestemt også en flot vin i den kurante årgang 2007.

Sauska Winery er en anden og helt ny topproducent i Villany, grundlagt i 2003 af lampefabrikanten -Light Sources, som leverandør til: NASA, Boeing og US Army – Christian Sauska, som bor i Budapest nu. De første tre år af det topmoderne vineris levetid var amerikaneren Paul Hobbs fra Napa Valley konsulent, og det mærker man bestemt på husets stil. Det er tydeligt, at man går efter moden frugt og frem for alt moden garvesyre. Vinene er ekstremt bløde, glatte, saftige og meget internationale i stilen. Husets bedste vine er nummererede cuvée – den som falder mest i min smag er Cuvée 7 fra 2008-årgangen – en blanding af lige dele cabernet franc, – sauvignon og merlot lagret på 100 procent ny eg. En fed, lasket vin med sveske, lakrids, chokolade og a whopping 15 procent alkohol.  

Vylyan er en anden af de førende producenter, som benytter en international konsulent.

Her er man dog gået til Bourgogne og har hentet Jean-Pierre Confuron fra huset Chanson, formentlig fordi man her – udover den obligatoriske cabernet franc og bordeaux-blandingerne – gør en del ud af pinot noir. Huset ledes på udsædvanlig vis af en kvinde – Monika Debreczeni – som siden hendes mand døde i 2004 har haft ansvaret for det moderne vineri med en årsproduktion på 600.000-700.000 flasker.

Jeg bliver i Budapest bekræftet i, at Ungarns vinkultur er et par hestehoveder foran de andres. På byens vinmuseum, Kiraly Borhaz, smager jeg dels en tør hvidvin fra Tokaji (som jo ellers er kendt for dine ædelsøde vine) på harslevelü-druen, en spændende mineralsk rieslingagtig, men dog fadlagret vin med toner af honning og bivoks. Desuden en monumental sød Tokaji 5 puttonyos fra Pannon Tokaji.                                                                                                                                     Et par gode røde Villany-alternativer fra det prismæssigt knap så pebrede Szekszard. Og sidst men ikke mindst et par kopper fremragende tyreblod fra det kølige nordøstlige Eger-distrikt, som trods den påbudte blanding, der ofte involverer bl.a. de lokale druer kekfrankos og kadarka, har en elegant burgundisk bærret fremtoning med en interessant mineralsk tone. Den ene 07 Pajados fra Gal Lajos, den anden Egri Bikavér Hangacs terroir fra producenten St. Andrea (145 kr.) som faktisk er en af de desværre få ungarske vine, jeg smager, som kan fås på det danske marked.                Attila Gere, Sauska, Weninger-Gere,Vylyan, St.Andrea og Vida Winery fra Szekszard importeres af LASZLOs Vin/Hungary www.ungarskevine.dk 

OBS! Taksigelse til Søren Frank!                                                                                                              Okseblod, som var en dansk opfindelse. Købt og transporteret som bulkvin af enkelt(!) druesort, tappet på flaske, designet etiketten i Danmark og præsenterede det for forbrugerne som den legendariske Tyreblod/Bikavér cuvée (min. fire druesorter, som separeret-, plantet, høstet og gæret) vine. Aller sidst skete det i 2004 hos Irma, købt (90 US cent/liter) også som bulkvin fra sandjord vinregion – Kunsag- hvor vinstokkene også tjener et andet formål, nemlig at holde det på det flyske sand! Heldigvis den daværende ungarske landbrugsattache meldte fuppet til EU-fødevarekommissionen og Irma fjernede Okseblod vine fra hylderne. I Ungarn har der ellers ALDRIG eksisteret -med navn- Okseblod vine, men skaden er sket! Dog…f.eks. østrigerne har kæmpet for at komme tilbage på markedet siden kølervæske skandalen(1985). Nu har de fundet formen, og gør det godt, ligesom ungarer -ifølge artiklen af Søren Frank – i de sidste 27 år nu!   

Okseblod, Irma, 40,00 kr. Samlet karakter: 87 ud af 100 🙂 http://vinoversigten.dk/?folder=database&page=visvin&id=12606

2 svar til ARTIKLER

  1. Alex madsen skriver:

    Flot og lærerig artikel

  2. Laszlo skriver:

    …og vine smager endnu bedre 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *